Om tandplejer Cammilla Hildeborg Johansson

 

 



Vedr. afbud
Afbud meldes telefonisk på 2366 0861 i tidsrummet 8.30-16.

Afbud senere end 24 timer før aftalt tid, koster 250 kr.

 

Tandplejer Cammilla Friis med patient i paradontosebehandling
Tandplejer Cammilla med patient



Autoriseret tandplejer


At arbejde som tandplejer kræver en autorisation, der gives når man har gennemgået den autoriserede tandplejeruddannelse.

Jeg er uddannet ved Panum instituttet og har afsluttet min uddannelse i 1998. Inden jeg blev selvstændig tandplejer med klinik i Århus, har jeg praktiseret hos tandlæger i Schweiz og Danmark. Jeg er medlem af parodontologisk selskab.


Gratis konsultation


Da jeg synes det skal være let at komme i gang med forebyggelse og behandling, har jeg valgt at tilbyde nye patienter gratis konsultation, når de booker første gang.

Her laver jeg en undersøgelse, og forklarer og viser dig, hvad du kan opnå, samt kommer med en anbefaling til det videre forløb.

Udeblivelse fra en bestilt gratis konsultation koster 145 kr (prisen for en normal undersøgelse). Hererfter kan en ny gratis konsultation bestilles under samme vilkår.

Fokus på forebyggelse


Jeg har valgt at etablere mig som selvstændig og uafhængig tandplejer i Århus, fordi jeg mener, at det eneste rigtige er at fokusere på forebyggelse af problemer med tænder, frem for at fokusere på reparations-arbejder. Dét at etablere en skånsom behandling for mine patienter, med varigt resultat samt væsentlig reduktion af smerter og gener, er af stor betydning for mig.
Video om tandpleje og paradentose


Tandpleje med hjertet


Nogle mennesker har decideret tandlægeskræk eller oplever et mindre ubehag ifm. behandling af tænder og tandkød. Hos mig er der mindst muligt der minder om tandlæger og jeg har fx ikke den lugt i lokalet, der ofte forbindes med tandlæger.

Det er også vigtigt for mig, at jeg kan tage den tid, som den enkelte patient kræver, for hensyn, omsorg og skånsom behandling er af stor betydning for behandlingens resultat.

Fra mine patienters reaktioner véd jeg, at dette også er af stor betydning for mine patienter. Du kan læse nogle af de reaktioner jeg modtager, ved at klikke på referencer.
 
 
Autoriseret tandplejer Cammilla Hildeborg Johansson - Nørrebrogade 18 B, 8000 Århus C - Email cammilla@bevardintand.dk